Og hvad er så mere nærliggende at gøre det fra sin smartphone? Her er under alle omstændigheder 3 apps, der kan løse den opgave på forskelig vis:

PC Monitor

PC Monitor er beregnet til overvågning af maskiner: server,mediapc’ere og andet, som man godt lige vil kunne holde med – også selvom man ikke er i nærheden.

Man opretter først en bruger på websiden, herefter kan man oprette de maskiner man vil overvåge og downloade en agent til hver af dem. Herefter kan man hente app’en, logge ind og vupti: man har det fulde overblik over sine maskiner.

Og jeg mener det fulde overblik. Du kan se CPU-belastning, temperatur, fan-hastigheder, overvåge nøgletjenester og få besked, hvis de crasher; ping eksterne enheder som printer og trådløse access points – og meget mere. En meget omfattende værktøjskasse, men man behøver ikke bruge det hele for at have gavn app’en.

PC Monitor overvåger gratis 3 maskiner, har du brug for flere kan du tilkøbe 10 ekstra for godt $50.

http://www.mobilepcmonitor.com/

2X remote

Har du brug for adgang til din server uanset hvor du befinder dig - og har du i forvejen slået hul i din firewall, så du kan bruge fjernskrivebord? 2x Client for RDP/RemoteDesktop vil løse dit problem

2X har stor erfaring med at lave Remote Desktop, tag for eksempel et kig på deres ThinStuff-serie, der kan omdanne en almindelig XP til en terminalserver uden de store omkostninger.

Måske netop derfor har de lavet en RDPklient, der også fungere på en smartphone – omend der er meget lidt plads at gøre godt med på den lille skærm. Men har du en Android tablet, så er der her et smart lille program, der lader dig fjernstyre en hvilken som helst Windows PC med Remote Desktop aktiveret.

http://www.2x.com/rdp-client/android/

DropBox

Har du ikke en Dropbox-konto endnu, så er det bare med at komme ud af røret. Med Dropbx har du mulighed for at holde ikke bare bærbar og stationær synkroniseret, men du kan også se dine dokumenter på din smartphone.

Ved installation på din pc, oprettes en mappe. Du kan selv vælge placering, men som standard laver den bare en Dropbox under Dokumenter. Alt hvad du placere heri, vil blive synkroniseret med din kopi i Skyen – og på de øvrige maskiner, du har tilkoblet din konto.

Din smartphone bliver som standard ikke synkroniseret, men du har mulighed for at hente dokumenter eller anden data til smartphone, hvis behovet opstår. Og du kan naturligvis også tilgå dine data fra en hvilken som helst fremmed pc via en webside.

Du har som standard 2GB til rådighed, men hvis ikke det er nok kan du nemt udvide – mod betaling forstås…

Hvis du vil støtte både dig selv og mig med lidt ekstra plads, så brug dette link: http://db.tt/fGpAB0B

Det første du skal gøre – efter installationen af styresystemet – er at hente og installere de sneste opdateringer: systemfiler, drivere, browser, antivirus – the lot.

For den her verden flytter sig hurtigt, og det der var sikkert igår, har nogen i løbet af natten fundet en masse huller i. Og hvis du er uheldig er pludselig en anden, der har kontrollen med din maskine.

Min pc har ikke vigtige data

Jeg har hørt det utallige gange: “Min pc indeholder ikke noget vigtigt, så jeg bruger ikke så meget tid på det der sikkerhed.” Hmm, er du nu sikker på det?

Har du digitale billeder liggende? Få en kopi af dem ud på en ekstern harddisk. Eller brug tid på at få lavet et trykt album, der er masser af muligheder for den slags og billderne er pludselig meget mere tilgængelige. Under ale omstændigheder er de minder vigtige for dig – måske ikke nu, men hvad med billederne til Huberts konfirmation, når han bliver 18 – eller tres?

Har du netbank? Nej, det har du vel ikke, hvis du mener sikkerhed er uvæsentlig. Men hvad med at adgang til din Facebookprofil? Der ligger sikkert mange flere personlige informationer der, end hvis man havde adgang til de journal hos læge. Og alle de informationer kan benyttes til at gætte dine adgangskoder andre steder (du bruger vel ikke den samme alle steder,vel), hvor der måske er økonomisk vinding ved at komme ind.

Din pc er et våben

Ok, hvis du har sikret med alt det overnover, så giver jeg mig: du har ikke noget vigtigt på din pc.

Men det er gør den ikke ufarlig. For din pc kan misbruges til mange foskellige ting. Hvis din pc kan styres i et såkaldt “botnet”, så kan den bruges af crackere i angreb på statslige institutioner, online casinoer og andre.

Eller den kan bruges til at videresende spam. Bliver den sporet, kan du holdes økonomisk/juridisk ansvarlig og pludselig stå til en stor bøde. Og din udbyder kan bestemme sig til at lukke din internetforbindelse – held og lykke med at få lukket op igen, hvis du har været involveret i et crack hos FBI!

Så ja, det ER meget vigtigt for dig at holde din pc opdateret – og det er jo faktisk gansk nemt, ikke?

Microsoft smider Office i skyen, Dynamics CRM er der også og Dynamics NAV kommer snart siger de. Ekstremt stort fokus på online services, men jeg fatter bare ikke at når de kan gøre det så nemt at adminstrere en online løsning så kompleks – hvorfor skal det så være så drønbesværligt at være forhandler??

Google har i forvejen så meget i skyen, så det kanikke undre at de også vil være med. Nu vil de så lancere en bærbar terminal med deres eget webbaserede operativsystem, slet ikke nogen dårlig ide. Jeg har længe ledt efter den type løsninger til undervisningsverdenen: ultrakort opstart, nem adgang til web og data, uafhængig af pc(=personlig computer)… Velkommen til den, længe savnet.
Vi har i forvejen al viden liggende online, nu mangler vi så de pædagogiske værktøjer som apps.

Der er mange penge at spare her. Administrationen bliver tusinde gange lettere, når brugerne igen vil acceptere at der sættes begrænsninger for deres udfoldelsesmuligheder, og der behøves ikke længere en personlig bærbar. Der skal bare være en stak, som man så tager af, når man skal i marken.

Virksomhederne får dog nok brug for at skille tingene lidt mere ad. For når al info ligger i skyen, hvis data er det så? Har vi en personlig profil – eller skal vi igen adskille arbejde og privatliv?

Svært sammenlignelig

Det kan være meget svært at sammenligne forskellige tilbud, for der er mange forskellige måder at løse opgaven på. Hvilke ydelser er inkluderet, sker der opdateringer, indlæsning af patches, får vi de nye versioner er f.eks. Office og lignende?

Det er et gammelt udtryk, der stadig er lige sandt. Skal man formulere det lidt pænere kan man jo sige “uvidenhed” i stedet for “dumhed” – men det drejer sig stadig om det samme. Man kan opsætte nok så meget sikkerhed, det kan ikke forhindre den almindelige bruger i at falde i de kriminelles fælder gang på gang.

Jeg læste for nylig en artikel, der slog fast at den største risiko for it-sikkerheden i en virksomhed er virksomhedens egne medarbejdere.

Nu har man sikret sig med antivira-systemer og firewalls, men da man ikke kan fastlåse brugerne af systemet fuldstændig, ligger den største risiko nu i at brugerne selv lukker problemerne ind.

Og det behøver bestemt ikke at være af ond vilje.

Forestil dig følgende: En medarbejder sidder i sin kaffepause også kigger lidt på ferierejser. Han ender på et anerkendt rejseselskabs internetsider og fører musen henover en af de utallige reklamer på siden.

Der springer en dialogboks frem, der spørger: “Vil du gerne have lidt sol og varme?” og giver mulighed for at klikke på to knapper: Ja eller Nej. Han svarer sandfærdigt, at det vil han gerne.

Desværre passer spørgsmålet bare ikke til det han svarer på. I virkeligheden har han med sit tryk på “Ja”-knappen accepteret installation af en “trojaner”, et program til skjult fjernebetjening af computeren. Han har ikke bevidst gjort noget forkert, men skaden er sket.

Man kan forbyde ikke-arbejdsrelateret brug af Internet, man kan blokere for alt andet end accepterede sider og så videre. Men det vil til stadighed være en kamp mod en modstander, der hele tiden forsøger at finde nye veje udenom sikkerhedsforanstaltningerne.

Pas på computeren derhjemme

I hjemmet er der ikke afsat de samme ressourcer til beskyttelse, men efterhånden er risikoen ligeså stort som for virksomhederne. Lettilgængelige maskiner bliver brugt til ulovlig fildeling, til mellemstation ved it-kriminalitet og til ikke-sporbar overførsel af sorte penge. Jo, de kriminelle har set mulighederne i informationsteknologien!

Men det er altså stadig meget letsindigt at sætte en pc i kontakt med Internettet uden inden at have udstyret den med et opdateret antivirus program og en effektiv firewall – man beder ligefrem om problemer.

Her gælder det om at bruge det sikkerhedsprogrammer der findes til private brugere, og så sørge for at brugerne ved, hvad man skal lade være med – det gælder især familiens børn og unge. De udforsker tit og gerne, og hvis de ikke ved bedre kommer de meget nemt galt afsted.

Med nogle få og enkle retningslinier kan man slippe for meget besvær og fjerne en stor del af risikoen.

• Hold styresystem og beskyttelsesprogrammer opdateret
• Stol aldrig på en dialogboks, du ikke ved hvorfor kommer
• Klik aldrig på ‘Ja’, med mindre du ved hvad du accepterer
• Klik aldrig på ‘Ok’ i en dialogboks for at afslutte, klik på hjørnekrydset i stedet.
• Brug kun spyware-fri software.

 Et ubetydeligt vedhæng

Spyware er en fællesbetegnelse for de småprogrammer, der sniger sig ind på computeren og derefter rapporterer tilbage om, hvilke sider brugerne kigger på. Er de rigtigt slemme holder de også øje med, hvad brugeren ellers foretager sig og så kalder man dem for trojanske heste eller keyloggere.

Det meste spyware slipper ind ved hjælp af andre programmer. De følger med, når du installerer et lille gratis værktøjsprogram, som på en nem løser et tilbagevendende problem. Selve værktøjsprogrammet kan sikkert godt afinstalleres, men du skal ikke være så sikker på at spywaren er fulgt med ud – som regel har den i stedet gravet sig godt og grundigt ned og blokeret alle sikkerhedssystemer!

Det tager flere timer at rydde den slags programmer ud, for de spreder sig rundt i hele systemet, og hvis der blot er en enkelt stump tilbage, spreder det sig rundt igen ved næste systemstart – og så kan man begynde forfra. Så den bedste løsning er slet ikke at få det ind.

Der findes nogle få gode programmer til at beskytte mod spyware og fjerne, hvad der måtte være kommet ind. Men der er altså ikke meget at vælge imellem, langt de fleste er rent faktisk skalkeskjul for blot at slippe ind med noget skidt, som man så skal betale for at slippe af med igen! Men her nogle få udvalgte:

Spybot Search and Destroy
Et godt program, der lede maskinen godt og grundigt igennem. Den findes med en dansk brugerflade, men det hjælper jo ikke meget på den tekniske del af det. Den indeholder også et program til beskytelse af pc’en, men den kommer i langt de fleste tilfælde og beder om råd til hvordan den skal reagere på diverse trusler, og så er man jo lige vidt, hvis man ikke har erfaring med den slags. Til gengæld er det et gratis program, og så kan man jo knapt tillade sig at klage…

Lavasoft AdAware
Et godt proggram til at fjerne spyware og lignende. Gratisversionen kan dog ikke yde nogen beskyttelse, den kan kun fjerne det efterfølgende. Det kan derfor ikke anbefales kun at have dette program installeret. Men det er et glimrende supplement til en gratis spyware-blokker.

Malwarebytes Anti-Malware
Et utroligt effektivt program, der fjerner langt de fleste typer malware – også hvor de andre programmer har givet op!

Internet Storm Center analyserer hyppirheden af disse forsøg. Forstået på den måde at de holder øje med hvor lang tid der går, før en maskine vil blive udsat for et forsøg på inficering fra en orm eller andet utøj.

Udfra meldinger rundt omkring fra brugere fra hele verden udregner de et gennemsnitstal for, hvor lang tid der går før en maskine vil blive udsat for et angreb. Og for øjeblikket er dette tal ca. 5 minutter.

Derfor er det utroligt vigtigt, at man sørger for at pc’en bliver opdateret i sikkerhed bag en firewall, før den sættes i kontakt med det åbne internet.

Installer og opdater et antivirusprogram og sørg for at alle Windows opdateringer er blevet korrekt installeret.

Læs rapporten hos ISC

Det problem klarer InSSIDer for dig. Dette lille gratis program viser der både i en grafisk oversigt og i tabel, hvilke kanaler der allerede bruges og hvor kraftigt et signal, der sendes i de forskellige områder. På den måde kan man nemt overskue omgivelserne og vælge den kanal, hvor man får den bedste effekt af sit nyindkøbte trådløse access point.

Man kan også bruge det til at finde ud af, om der overhovedet er et signal fra en eget system, eller naboerne nu igen har flyttet til en kanal og derved ødelægger mit signal.

Desuden kan det kobles sammen med en GPS (ikke sådan en til bilen dog) og på den måde lave en mere præcis oversigt over de forskellige net og deres dækning. Et fremragende værktøj, hvis man skal skabe overblik over dækningen af et større netværk.

Find programmet på http://www.metageek.net/products/inssider/

Men med enkle midler kan man slippe uden om de værste fejlkøb.

5 gode råd

1. Vurder dine egne behov – inden sælgeren gør det
2. Spørg efter producentens garanti
3. Brug pengene hvor dit behov er størst
4. Check forhandlerens ry på nettet
5. Få gerne gode råd fra venner og eksperter

Stationær eller bærbar?

Bestem dig først for om du vil have en stationær pc (altså en computer med separat skærm og tastatur) eller en bærbar. Det handler om at vurdere fordele og ulemper ved begge løsninger.

Den bærbare er meget mobil og det eneste rigtige valg, hvis du skal kunne flytte rundt på den. Men mobiliteten gør den også sårbar. Den stationære er til gengæld lettere på et senere tidspunkt at udvide med ram, harddisk eller grafik.

Hvor meget er ‘plads nok’?

Tower kabinetter placeres oftest under bordet, måske i en holder

Har du tænkt dig at optage og redigere video, har du brug for plads – rigtig meget plads. Derfor kunne det umiddelbart være smart at kigge efter maskiner med en stor harddisk. Men i virkeligheden er du langt bedre udstyret ved at montere en ekstra harddisk til dine videofiler, en anden harddisk end den operativsystemet ligger på. Og den slags maskiner kan ikke bare købe i almindelig handel – til gengæld er den rimeligt nemt at montere en ny/ekstra harddisk i.

For en almindelig bruger 120Gb rigeligt, har du brug for plads til musik og film skal du bruge mere. Standarden idag (da artiklen blev skrevet) er på 250-320Gb, og det vil være passende for de fleste. Man kan nemt få mere opbevaringsplads med en løs USB-harddisk og desuden går udviklingen mere mod enten online-opbevaring eller et central lager i hjemmet.

Til gengæld er det lidt lige meget med mængden af ram – hukommelse. Du skal bare sørge for at der er 2Gb, så kan du være fint tilfreds. Det er kun med mange samtidigt kørende programmer eller ved brug af specielle programmer, at der vil kunne udnyttes mere end de 2Gb. For du smidt 4Gb i hovedet ved købet, så er det fint nok – lad være med at komme op og skændes med sælgeren om det.

Skulle du på et senere tidspunkt få brug for mere ram, er det både billigt og nemt at eftermontere. Og de sidste mange års tendens har vist at prisen på ram falder hurtigt, så heller ikke det kan give grund til at købe lidt ekstra.

Processor og grafik

Brug i stedet lidt ekstra på processoren. Den skal helst holde i hele maskinens levetid, da det er væsentligt mere besværligt at udskifte en processor. Det kan sagtens lade sig gøre, men det er altså ikke noget man ‘bare lige gør’.

Processorvalg er nok en af de værste jungler at begive sig ud i. Det umuligt at vurdere dem mod hinanden, da så mange forskellige tal har indvirkning på effekten – og desuden kan man ikke nemt sammenligne processorer fra de to største producenter: Intel og AMD. 

Skal du spille spil, grafisk krævende spil, så er der et sted du skal fokusere på: grafikkortet. Find en række maskiner, der annonceres som spillemaskiner eller for ‘gamere’, og sammenlign deres grafikkort ved at slå det op på hjemmesiden GPUreview. Det er ikke sikkert at du forstår alle tallene (det er jeg faktisk sikker på at du ikke gør!), men den kan alligevel godt give dig et billede af, hvordan to sammenlignelige grafikkort adskiller sig.

Længere garanti = bedre kvalitet.

Et rigtigt godt tal at kigge på, er længden af producentens garanti. For den viser hvor stor sandsynlighed der er for at maskine udvikler en fejl inden for den første levetid.

En maskine der leveres med 1 år garanti fra producenten har langt, langt større sandsynlighed for at fejle end en tilsvarende pc med 3 års garanti.

Forhåbentlig har du din pc beskyttet af et effektivt antivirusprogram, men det er ingen garanti mod inficering af din pc med malware. Der foregår hele tiden en kamp mellem malware-udviklerne og antimalware-udviklerne, og er du uheldig kan der slippe et ukendt program ind. Typisk via en kendt hjemmeside-funktion eller et lille onlinespil.

Det er der ikke noget mærkeligt i, intet antivirus kan garantere dig 100%, de har alle fra tid til anden små huller. Problemet er nemlig at du i de fleste tilfælde selv uforvarende giver programmet lov til at få adgang.

Er skidtet så første sluppet ind, kan det være svært at slippe af med. Måske genkender dit antivirusprogam allerede faren efter den næste opdatering, men det er ikke ensbetydende med, at den også kan fjerne faren igen. I langt de fleste tilfælde er dit installerede beskyttelseprogram magtesløst overfor trusler, der allerede er sluppet forbi beskyttelsen. Den kan måske ‘lukkes inde’, men vil være der igen efter næste genstart.

Løsningen er i de tilfælde at starte maskinen op på et andet operativsystem, end det du har på harddisken: en opstartscd eller USB-nøgle. Hvordan man laver den, kan vi ikke komme ind på her, det må vente til en anden artikel.

Men et godt program at have liggende på et sådan opstarts-medie er programmet Malwarebytes Anti-Malware. Det kan i langt de fleste tilfælde fjerne den malware, der er sluppet ind på din pc.

Malware er en samlet betegnelse for programmer, vi ikke har lyst til at få på pc’en. Ordet er en sammentrækning af de to engelske ord ‘maliciuos’ (ondartet) og ‘software’ (programmer) og dækker over trusler som spyware, trojanere, keyloggere og lignende.

Hent programmet hos Malwarebytes

OBS: Vær opmærksom på, at et ikke er et program der beskytter din maskine. Det er kun beregnet til at fjerne spyware fra en allerede inficeret pc.

Men til gengæld slipper man for en besværlig kabelføring og computeren er ikke længere bundet til den samme placering.

Et simpelt trådløst net kan opbygges som et Peer To Peer netværk. Her kommunikerer f.eks. 2 pc’ere direkte med hinanden.
Typisk er det interessant at indsætte et Access point, hvori al kommunikation håndteres. Et Access punkt fungerer som en hub, dvs. distribuere kommunikationen(dataen) imellem de forbundne trådløse netkort.

Et Access point kan yderligere have indbygget routing og firewall faciliter, dette er specielt interessant i forbindelse med opbygningen af et trådløst netværk der deler en bredbånd forbindelse.

Sikring af sit trådløse net mod uvedkommende er kritisk, og meget vigtigt. Metoder hertil kan være at begrænse adgangen til et Access point til nogle bestemte netkort. Dette er muligt idet alle netkort har en unik MAC adresse. Man kan også nedsætte sendestyrken på nettet, så det ikke har længere rækkevidde end man selv har behov for.

I dag findes der flere godkendte standarder for trådløst net, disse er adskilt i hvilke frekvensområder de benytter.

De forskellige protokoller

I 2.4 GHz området findes standarderne 802.11b, 802.11g og 802.11n

5 GHz området indeholder standarden 802.11a, samt en kommende standard 802.11h.

I vurderingen af standarderne er følgende vigtigt :

• Båndbredden der til dels bestemmes af dataraten, antal kanaler i Access Pointet, rækkevidde og sårbarhed over for interferens/forstyrrelser.
  Sikkerheden, dvs. hvor godt data krypteres.

Vi vil i det følgende beskrive fordele og ulemper ved de forskellige frekvensområder.

2.4 GHz

Netværksstandarder der kommunikerer ved denne frekvens har en god rækkevidde, da frekvensen trænger godt igennem mure og vægge. Desværre kan der opstå interferens idet eksempelvis trådløse telefoner benytter frekvensområdet.

802.11b

Båndbredde er max 11 Mbit/s og er realistisk 4.5 Mbit/s med op til 32 brugere per Access Point. Et Access Point har 3 kanaler, det vil sige Access pointet kan kommunikere med 3 samtidige brugere. Båndbredden er relativ lav og nok bedst egnet til et lille lokalt net og ikke til en stor boligforening.

Sikkerheden udgøres af den Wired Equivalent Privacy algoritmen (WEP), hvorved det er muligt at begrænse hvilke netkort der har adgang. Ydermere bliver dataene krypteret, således at det er sværere for ondsindede brugere at opfange netværkspakker og afkode deres indhold. WEP yder dog ikke længere nogen overvældende god sikkerhed, i stedet bør der gøres brug af Wi-Fi Protected Access (WPA), som er en nyere og sikrere kryptering.

Resume: 

• God rækkevidde op til 500 meter. 
• Lav båndbredde. 
• Billig i anskaffelse. 
• Moderat sikkerhed.

802.11g

Båndbredden er max 54 Mbit/s og er realistisk 7-16 Mbit/s med 32 brugere per Access Point. Den højere båndbredde opnås ved, at benytte OFDM(Orthogonal Frequency Division Multiplexing) hvor data sendes mere kompakt end ved CCK modulation(802.11b). Standarden understøtter også CCK modulation og er således kompatibel med 802.11b netværkskort og Access Points.

Sikkerheden er baseret på WEP algoritmen med op til 128 bit kryptering.

Resume:

• God rækkevidde.
• Moderat båndbredde.
• Billig i anskaffelse.
• Moderat sikkerhed

802.11n

Dette er den nye standard – det er i hvert fald nyt at den er officielt godkendt. Men der har faktisk været produkter med n-understøttelse på markedet længe.

Det har dog primært været access points (opkoblingspunkter) og usb-sticks, producenterne af notebooks har ladet vente på sig lidt længere, men nu er de her.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at selvom denne standard giver længere rækkevidde og langt højere hastighed, så falder det hele til jorden i det øjeblik, der findes maksinen på netværket, der ikke understøtter n-protokellen. Så ryger de nemlig allesammen ned på den langsommere standard.

5 GHz

Netværksstandarder der kommunikerer ved denne frekvens har typisk dårligere rækkevidde, dvs. sværere ved at passere igennem mure og vægge.

Til gengæld opstår der ikke interferens, da 5 GHz frekvensområdet ikke benyttes så intensivt af andre trådløse apparater. Der er større spillerum i frekvensområdet, dette betyder at et Access Point kan have flere kanaler og derved kommunikere med flere netværkskort(brugere) samtidig. Dette øger effektiviteten af netværket, idet mængden af data der kan transporteres stiger.

802.11a

Båndbredden er max 54 Mbit/s og er realistisk 27 Mbit/s med op til 64 brugere per Access Point. Den høje max. båndbredde opnås ved, at der som i 802.11g benyttes OFDM til at modulere frekvensen. Men den høje realistiske ydelse skyldes til dels, at frekvensen er øget til 5 GHz og der nu er hele 8 kanaler for et Access Point at kommunikere over.
Standarden er velegnet til mere intensive netværksopgaver.

Sikkerheden er baseret på WEP, men benytter stærkere 152 bit krypteringskoder end 802.11b og 802.11g standarderne. Der kommer dog flere og flere systemer, der har udbygget standarden med WPA med deraf følgende bedre sikkerhed.

Resume

• Lavere rækkevidde.
• Høj båndbredde.
• Høj sikkerhed.
• Dyr i anskaffelse, kræver evt. flere Access Point pga. dårligere rækkevidde.