Det trådløse netværk kan trods en stadigt øget hastighed ikke hamle op med det faste net. Hvor vi med de seneste protokoller runder 54 megabit/s (Mbps) på det trådløse, så kan det ikke være med når det “trådede” i dag hedder 1 gigabit, altså 1000 Mbps.
Men til gengæld slipper man for en besværlig kabelføring og computeren er ikke længere bundet til den samme placering.
Et simpelt trådløst net kan opbygges som et Peer To Peer netværk. Her kommunikerer f.eks. 2 pc’ere direkte med hinanden.
Typisk er det interessant at indsætte et Access point, hvori al kommunikation håndteres. Et Access punkt fungerer som en hub, dvs. distribuere kommunikationen(dataen) imellem de forbundne trådløse netkort.
Et Access point kan yderligere have indbygget routing og firewall faciliter, dette er specielt interessant i forbindelse med opbygningen af et trådløst netværk der deler en bredbånd forbindelse.
Sikring af sit trådløse net mod uvedkommende er kritisk, og meget vigtigt. Metoder hertil kan være at begrænse adgangen til et Access point til nogle bestemte netkort. Dette er muligt idet alle netkort har en unik MAC adresse. Man kan også nedsætte sendestyrken på nettet, så det ikke har længere rækkevidde end man selv har behov for.
I dag findes der flere godkendte standarder for trådløst net, disse er adskilt i hvilke frekvensområder de benytter.
De forskellige protokoller
I 2.4 GHz området findes standarderne 802.11b, 802.11g og 802.11n
5 GHz området indeholder standarden 802.11a, samt en kommende standard 802.11h.
I vurderingen af standarderne er følgende vigtigt :
- Båndbredden der til dels bestemmes af dataraten, antal kanaler i Access Pointet, rækkevidde og sårbarhed over for interferens/forstyrrelser.
Sikkerheden, dvs. hvor godt data krypteres.
Vi vil i det følgende beskrive fordele og ulemper ved de forskellige frekvensområder.
2.4 GHz
Netværksstandarder der kommunikerer ved denne frekvens har en god rækkevidde, da frekvensen trænger godt igennem mure og vægge. Desværre kan der opstå interferens idet eksempelvis trådløse telefoner benytter frekvensområdet.
802.11b
Båndbredde er max 11 Mbit/s og er realistisk 4.5 Mbit/s med op til 32 brugere per Access Point. Et Access Point har 3 kanaler, det vil sige Access pointet kan kommunikere med 3 samtidige brugere. Båndbredden er relativ lav og nok bedst egnet til et lille lokalt net og ikke til en stor boligforening.
Sikkerheden udgøres af den Wired Equivalent Privacy algoritmen (WEP), hvorved det er muligt at begrænse hvilke netkort der har adgang. Ydermere bliver dataene krypteret, således at det er sværere for ondsindede brugere at opfange netværkspakker og afkode deres indhold. WEP yder dog ikke længere nogen overvældende god sikkerhed, i stedet bør der gøres brug af Wi-Fi Protected Access (WPA), som er en nyere og sikrere kryptering.
Resume:
- God rækkevidde op til 500 meter.
- Lav båndbredde.
- Billig i anskaffelse.
- Moderat sikkerhed.
802.11g
Båndbredden er max 54 Mbit/s og er realistisk 7-16 Mbit/s med 32 brugere per Access Point. Den højere båndbredde opnås ved, at benytte OFDM(Orthogonal Frequency Division Multiplexing) hvor data sendes mere kompakt end ved CCK modulation(802.11b). Standarden understøtter også CCK modulation og er således kompatibel med 802.11b netværkskort og Access Points.
Sikkerheden er baseret på WEP algoritmen med op til 128 bit kryptering.
Resume:
- God rækkevidde.
- Moderat båndbredde.
- Billig i anskaffelse.
- Moderat sikkerhed
802.11n
Dette er den nye standard – det er i hvert fald nyt at den er officielt godkendt. Men der har faktisk været produkter med n-understøttelse på markedet længe.
Det har dog primært været access points (opkoblingspunkter) og usb-sticks, producenterne af notebooks har ladet vente på sig lidt længere, men nu er de her.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at selvom denne standard giver længere rækkevidde og langt højere hastighed, så falder det hele til jorden i det øjeblik, der findes maksinen på netværket, der ikke understøtter n-protokellen. Så ryger de nemlig allesammen ned på den langsommere standard.
5 GHz
Netværksstandarder der kommunikerer ved denne frekvens har typisk dårligere rækkevidde, dvs. sværere ved at passere igennem mure og vægge.
Til gengæld opstår der ikke interferens, da 5 GHz frekvensområdet ikke benyttes så intensivt af andre trådløse apparater. Der er større spillerum i frekvensområdet, dette betyder at et Access Point kan have flere kanaler og derved kommunikere med flere netværkskort(brugere) samtidig. Dette øger effektiviteten af netværket, idet mængden af data der kan transporteres stiger.
802.11a
Båndbredden er max 54 Mbit/s og er realistisk 27 Mbit/s med op til 64 brugere per Access Point. Den høje max. båndbredde opnås ved, at der som i 802.11g benyttes OFDM til at modulere frekvensen. Men den høje realistiske ydelse skyldes til dels, at frekvensen er øget til 5 GHz og der nu er hele 8 kanaler for et Access Point at kommunikere over.
Standarden er velegnet til mere intensive netværksopgaver.
Sikkerheden er baseret på WEP, men benytter stærkere 152 bit krypteringskoder end 802.11b og 802.11g standarderne. Der kommer dog flere og flere systemer, der har udbygget standarden med WPA med deraf følgende bedre sikkerhed.
Resume
- Lavere rækkevidde.
- Høj båndbredde.
- Høj sikkerhed.
- Dyr i anskaffelse, kræver evt. flere Access Point pga. dårligere rækkevidde.
Nye kommentarer